| Karlsmühle Lorenzhöfer Riesling Auslese Mosel 2007 Karlsmühle har lavet fremragende vin i 2007, og vinene i Auslese prædikatet har den fantastiske kombination af intensitet og lethed, af sødme og knivskarp syre. Samtidigt har vinen en tydelig Ruwer-profil, hvilket er lidt paradoksalt, da etiketterne pga. en ændring i vinlovgivningen, nu siger Mosel! Lorenzhöfer (Mäuerschen og Felslay) ligger ved siden af Kaseler Nies'chen på Ruwers stejleste skråning og er Karlsmühles eneeje, og er af samme årsag ikke helt så kendt som Nies'chen - Peter Geiben er ikke medlem af VDP og er ejheller et stort marketing-geni! Denne version i det praktiske 0,5 L format tituleres 'Lange Goldkapsel'. Dette vinens svar på guldbajeren antyder en vin med betydeligt højere mostvægt end lovens krav og med betydelig indflydelse af botrytis. Således er der ikke lavet en almindelig Loenzhöfer Auslese, så den eksklusive titel bruges alene til at skelne denne vin (og dens pris!) fra ordinære Ausleser, idet loven giver meget lempelige minimumsrammer for dette prædikat. Duft og smage har fede, men knivskarpe aromaer af lime, kanel, moden grape, skiffer og lidt rød frugt, alt pakket ind i en let botrytiseret kappe og fænomenal syre, der holder alt i fokus og giver løfter om en vin, der kan lagre i mange, mange år. 92 points Robert Parker’s Wine Advocate "The 2007 Lorenzhofer Riesling Auslese Gold Capsule is more dramatically aromatic than its Nies-chen counterpart, with mint, red currant, lemon, smoke, spice, and hints of yeast leading to a rich, rather patisserie-like palate suggesting feather-light, spice-tinged, berry- and citrus-filled buttered pastry. This should remain an utter delight to revisit over the next 20 years." |
![]() |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |





