Bodegas Emilio Hidalgo
Bodegas Emilio Hidalgo blev grundlagt i 1860 og er beliggende centralt i den gamle bydel i Jeréz de la Frontera, omkranset af hvidkalkede mure der modstår vinterens kulde og ikke mindst de bagende varme sommermåneder.
Det historiske sherryhus har siden begyndelsen været ejet af samme familie, som har videreført de stolte håndværksmæssige traditioner i de smukke gamle bygninger, som huser fade helt tilbage fra begyndelsen.
Der er i det hele taget meget low-tech og megen historisk atmosfære over Hidalgos bodega, hvor alt synes at gå i et adstadigt tempo, og hvor tiden synes at være gået i stå. Frilandsmuseet er den første association, når man træder ind i bygningerne!
Vinene rækker over en stribe prisbillige basis-typer i mere end god kvalitet (La Carma og Panesa) - til personlige og kvalitativt flotte og enestående vine med Hidalgo-familiens eget navn, og med en PX Reserva "Santa Ana Privilegio" fra 1861 som husets præmierede flagskib, der kun sælges i meget begrænset omfang. Det forstår man godt!
Husets ubestridelige kvalitetsniveau bekræftes af Robert Parker's Wine Advocate, der skriver følgende:
"The Emilio Hidalgo sherry lineup is first class, considerably less expensive than the above star (Santa Ana PX, red.) of the portfolio, and very much worthy of consumer attention"
Vinene rækker over Manzanilla, Fino, Amontillado, Oloroso Seco, Cream, Pedro Ximénez (16 år), Pedro Ximénez Santa Ana de Pasas 1861 og den sjældne Palo Cortado. Derudover fremstilles såvel brandies som fornem sherry-eddike.
En sherrys holdbarhed efter åbning varierer alt efter typen. Fino-typerne holder desværre ikke mere end et par dage i køleskab. Oloroso Seco holder op til et par måneder, mens Cream og PX næsten er udødelige!
| ||
 | |  |
| ||
| Pedro Ximénez 'Santa Ana' 1861 Bodegaen betragter denne vin som familiens relikvie, hvilket er en fejlvurdering – dette er en af vinverdenens relikvier. Soleraen er, som navnet også antyder, fra 1861 med en yderst beskeden produktion, idet der hvert år kun tappes ganske få flasker fra den diminutive solera for at holde det tårnhøje aldersgennemsnit i hævd. Grundstoffet er ældgamle PX-vinstokke, der yder meget beskedne udbytter i topkvalitet, men hemmeligheden bag vinens fremtoning skal findes i den lange lagringsproces snarere end i nogen anden enkeltfaktor. Vinen toner sig frem med en dyb, mørk, dyster farve med enorm viskositet. Duften er et orgie i tørrede frugter, især svesker og figner, som passes op af tætte noter af uraffineret mørkt rørsukker, der med sit næsten florale udtryk giver vinen dybde og sammen med den flygtige syre er en livgiver tilføjende stor kompleksitet. Smagen sprænger med sin voldsomme intensitet alle skalaer med en eftersmag, der kan nydes flere minutter efter eliksiren har forladt mundhulen. Sødmen er naturligvis stor men på forunderlig vis fremstår vinen stadig balanceret. Dette er ekstremvin, der er ualmindelig udgiftskrævende at producere. At vinen prismæssigt kan holdes under nyere årgange af Médoc 1er Cru Classé synes at være en af vinverdenens store uretfærdigheder – en situation, som dog de færreste vinnydere vil beklage…. Dette er udødelig vin. Den vil kunne holde længere end enhver der køber den - selv efter den er åbnet!! 98 points Robert Parker’s Wine Advocate: “The wine rests in very old 500-liter American oak barrels. This nearly black-colored wine is super-fragrant with notes of dates, figs, molasses, and assorted dried fruits. Thick, rich, and viscous, the wine is very intense and exceptionally long. Words can hardly do it justice.” |
 |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |
