Bodegas Emilio Hidalgo
Bodegas Emilio Hidalgo blev grundlagt i 1860 og er beliggende centralt i den gamle bydel i Jeréz de la Frontera, omkranset af hvidkalkede mure der modstår vinterens kulde og ikke mindst de bagende varme sommermåneder.
Det historiske sherryhus har siden begyndelsen været ejet af samme familie, som har videreført de stolte håndværksmæssige traditioner i de smukke gamle bygninger, som huser fade helt tilbage fra begyndelsen.
Der er i det hele taget meget low-tech og megen historisk atmosfære over Hidalgos bodega, hvor alt synes at gå i et adstadigt tempo, og hvor tiden synes at være gået i stå. Frilandsmuseet er den første association, når man træder ind i bygningerne!
Vinene rækker over en stribe prisbillige basis-typer i mere end god kvalitet (La Carma og Panesa) - til personlige og kvalitativt flotte og enestående vine med Hidalgo-familiens eget navn, og med en PX Reserva "Santa Ana Privilegio" fra 1861 som husets præmierede flagskib, der kun sælges i meget begrænset omfang. Det forstår man godt!
Husets ubestridelige kvalitetsniveau bekræftes af Robert Parker's Wine Advocate, der skriver følgende:
"The Emilio Hidalgo sherry lineup is first class, considerably less expensive than the above star (Santa Ana PX, red.) of the portfolio, and very much worthy of consumer attention"
Vinene rækker over Manzanilla, Fino, Amontillado, Oloroso Seco, Cream, Pedro Ximénez (16 år), Pedro Ximénez Santa Ana de Pasas 1861 og den sjældne Palo Cortado. Derudover fremstilles såvel brandies som fornem sherry-eddike.
En sherrys holdbarhed efter åbning varierer alt efter typen. Fino-typerne holder desværre ikke mere end et par dage i køleskab. Oloroso Seco holder op til et par måneder, mens Cream og PX næsten er udødelige!
| ||
 | |  |
| ||
| Fino Especial 'La Panesa' Dette er Hidalgos mest prestigiøse Fino, der modsat Finoer, som de er flest, viser masser af alder i aromaprofilen. Fino Especial 'La Panesa' lagres mindst 8 år under flor før frigivelse - en omkostningskrævende bedrift at holde liv i florlaget så længe. Resultatet er dog tilsvarende enestående, nemlig en Fino med det intense gærpræg, som kendetegner typen, men også en langt større aromadybde og fylde, end man normalt kender fra typen. Duft og smag har stor intensitet med præg af friske mandler, birkeblade-skud, gær, voks og citrusolier med en betagende kombination af syrefriskhed, fedmefornemmelse og alder. Eftersmagen er snorlige, og udviser alle de karakteristika, som erklærede Fino-hadere nægter at vende sig til, mens de indviede klasker sig på lårene af grin over, at man kan få en så høj kvalitet til samme pris som dårlig Meursault. Dette er særdeles alsidig madvin, som er en god ledsager til så mange madtyper, at det ville være nytteløst at opremse dem her, men prøv den eksempelvis til sashimi, ceviche, spidstegt pattegris, røget laks, gazpacho andalúz, medister med stuvet kål, medister med surkål, osv osv. osv. Serveres afkølet, men absolut ikke køleskabskold! *****+ i Gastro "Ægte fino er ikke for sarte sjæle; støvende tør, sært aromatisk med det typiske voksagtige præg, duft af store grønne oliven og fordægtig, lav syre. La Panesa er endda ekstra heftig. Anbefales på det kraftigste til salte mandler og friterede skaldyr." René Langdahl Jørgensen, Gastro 9/12/08 |
 |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |
