ViniPortugal  

Bodegas Emilio Hidalgo

Bodegas Emilio Hidalgo blev grundlagt i 1860 og er beliggende centralt i den gamle bydel i Jeréz de la Frontera, omkranset af hvidkalkede mure der modstår vinterens kulde og ikke mindst de bagende varme sommermåneder.

 

Det historiske sherryhus har siden begyndelsen været ejet af samme familie, som har videreført de stolte håndværksmæssige traditioner i de smukke gamle bygninger, som huser fade helt tilbage fra begyndelsen.

Der er i det hele taget meget low-tech og megen historisk atmosfære over Hidalgos bodega, hvor alt synes at gå i et adstadigt tempo, og hvor tiden synes at være gået i stå. Frilandsmuseet er den første association, når man træder ind i bygningerne!

Vinene rækker over en stribe prisbillige basis-typer i mere end god kvalitet (La Carma og Panesa) - til personlige og kvalitativt flotte og enestående vine med Hidalgo-familiens eget navn, og med en PX Reserva "Santa Ana Privilegio" fra 1861 som husets præmierede flagskib, der kun sælges i meget begrænset omfang. Det forstår man godt!

 

Husets ubestridelige kvalitetsniveau bekræftes af Robert Parker's Wine Advocate, der skriver følgende:

"The Emilio Hidalgo sherry lineup is first class, considerably less expensive than the above star (Santa Ana PX, red.) of the portfolio, and very much worthy of consumer attention"

 

Vinene rækker over Manzanilla, Fino, Amontillado, Oloroso Seco, Cream, Pedro Ximénez (16 år), Pedro Ximénez Santa Ana de Pasas 1861 og den sjældne Palo Cortado. Derudover fremstilles såvel brandies som fornem sherry-eddike.

 

En sherrys holdbarhed efter åbning varierer alt efter typen. Fino-typerne holder desværre ikke mere end et par dage i køleskab. Oloroso Seco holder op til et par måneder, mens Cream og PX næsten er udødelige!

 





Tidløs stemning i Emilio Hidalgos kælder

Cream "Morenita"

Morenita Cream er et sammenstik af Oloroso (på Palomino Fino) og Pedro Ximénez i forholdet 80/20, som har været turen gennem soleraen. Blandingen af de to vintyper har givet en sød, men ikke sliksød eller tung hedvin, der er fremragende sammen med desserter, hvor andre søde vine ellers har det umådelig svært.

I duft og smag får man et intenst indtryk af rosiner, nødder, vaniljebudding, karamel, lidt bergamot og citrusskal. Viskositeten er høj og vinen har masser af fylde, men alligevel bibeholdes en god syre, der giver balance, lysten til det næste glas og gastronomisk mening. Eftersmagen har både længde, dybde og renhed.

Nyd vinen afkølet men ikke helt kold til eksempelvis iscremer, til tørrede, syltede frugter (genial til syltede svesker), karamelbudding/crème caramel og i det hele taget til desserter med en karameliseret smagsdominans.
Vinen holder sig frisk - ikke evigt, men næsten - efter åbning!

Restsukkerindhold: ca. 100 gram/liter

89 points Wine Spectator + blandt "Top 2008 Values"
"Caramel and vanilla flavors are accented by fig and chocolate in this smooth, moderately sweet Sherry. It picks up a hint of bitter walnut on the finish. Good freshness."

90 points Wine Enthusiast + blandt “Best Buys of 2008”
"Smooth and sweet, like a cream Sherry is supposed to be. On the nose, this one easily shifts from ripe apricot and peach fruit to nuts and saline. The palate starts with a blast of coffee and mocha, and then folds in brown sugar and spice. Sweet, long and generous, with accents of cinnamon, clove and milk chocolate."
« Forrige Tilbage til liste Næste »
Kontakt os
Produced by TypoConsult