ViniPortugal  

Romariz Vintage Port 2000

Romariz – blev grundlagt tilbage i 1850 og har siden dengang været ejet af en række af portvinshistoriens betydeligste familier. Indtil 1966 var firmaet i Romariz-familiens eje,men uden arvinger – og selskabet blev solgt til Taylor Fladgate & Yeatman. I 1987 blev Romariz indlemmet i samme gruppe (Quinta & Vineyard Bottlers), som ejer Taylor– og Fonseca-gruppen, og i begyndelsen af 2002 udvidet efter overtagelsen af huset Croft.

Romariz er synonymt med den kraftfulde engelske portvinsstil med vægten lagt på frugt og sødme og har senest med overtagelsen af lageret fra Borges Porto (1998) lagt grunden til en yderligere udbyggelse af Romariz-mærkets renommé. Årgang 2000 indfriede alle forventninger og over en bred kam fulgte portvinshusene trop, og 51 huse erklærede Vintage Port i 2000-årgangen, hvilket er rekord.
Romariz Vintage 2000 er ingen undtagelse i årgangen, hvor alt fungerede, og hvor vinen grundet optimale betingelser og moderne teknologi næsten kan drikkes med det samme; silkebløde tanniner og en intens frugtsmag- og sødme er forbløffende for så ung en vin. Der er naturligvis samtidig et betragteligt henlæggelsespotentiale i vinen.
« Forrige Tilbage til liste Næste »
Kontakt os
Produced by TypoConsult