| Riesling Goldberg Kremstal 2007 Dette er turboladet atlet-Riesling fra Donaus nordlige bred. En kraftfuld og fyldig Riesling med masser af krop, men på samme tid også elegant og nuanceret. Druerne dyrkes i Goldbergs forvitrede grundfjeld, hvor de høstes meget sent, hvilket giver masser af krop og en anelse balanceret restsukker til vinen, men den lange tid på stokkene giver også et enormt mineralsk overskud. Duften har en blanding af moden citrus og gul stenfrugt (især fersken) med essens af granit og knuste strandsten. Smagen er fyldig med stoooor intensitet, krop og præcision. En livlig syre leverer sammen med den saftige og disciplinerede frugt en overbevisende cocktail. Intensiteten i vinen er så stor, at insisterer man på at servere den til en fiskeret, så har retten bare at smage af noget, hvis vinen ikke skal stjæle billedet. Prøv den trygt til de ikke for kraftige kødretter. En ledetråd kunne være at servere vinen til retter, hvor man kunne finde på at servere en intens, hvid Bourgogne. Vinen er mere end drikbar nu (især efter et par timer på karaffel) men potentialet er enormt i denne vin. Ilse Maier/Bio-Weingut Geyerhof kåredes af Falstaff som 'Aufsteiger des Jahres 2008' 93 points Falstaff |
![]() |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |





