| Grüner Veltliner 'Rosensteig' Kremstal 2009 Dette er husets letteste Grüner Veltliner, der ikke desto mindre er superflot, ren vin på højt niveau med druetypicitet og frisk, læskende frugt, der med sin blomstrede stil inviterer til store, uforpligtende slurke. Men den rummer også en sund struktur og koncentration, der gør den til en effen madledsager. Duft og smag har frugtige aromaer af pære og grønne æbler med en smule af de krydrede peberaromaer, der karakteriserer druen. Stilen er tør uden at snerpe, let-fyldig med en vedvarende og meget ren smagsprofil. I eftersmagen tager det krydrede element til, hvor der ud over friskkværnet hvid peber også er lidt æbleblomst og citrongræs at finde. Nyd vinen til koldrøget laks, til de lettere forretter eller en ung, frisk gedeost eller en salat med varm ditto. Serveres ved ca. 10 grader. Ilse Maier/Bio-Weingut Geyerhof kåredes af Falstaff som 'Aufsteiger des Jahres 2008' |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |




