ViniPortugal  

Santa Alicia Carménère
Maipo Valley 2007


Smukt beliggende i Pirque i Maipo Valley vis á vis med Andesbjergene finder vi Viña Santa Alicia, som blev grundlagt af Maximo Valdés tilbage i 1954. Han var på det tidspunkt allerede ejer af to berømte chilenske vinhuse, Santa Rita de Pirque og Palmería de Cocalán i Rapel Valley. Siden da har efterkommerne i 4. generation produceret nogle af Chile´s bedste vine. Huset råder over 4.500 ha vinmarker, som er beliggende i Pirque og en mindre del i Casablanca Valley længere mod vest og tættere på Stillehavet. I 1997 blev winemaker David González (tidl. Concha y Toro) ansat som ansvarlig for vinproduktionen og i dag er Santa Alicia et betydende vinhus på de vigtigste eksportmarkeder i USA og Europa.

Santa Alicia Carménère er  produceret af egne druer fra Pirque syd for Santiago, hvor klimaet er ideelt og drypvandingssystemer leverer rent smeltevand til vinmarkerne. Høsten foregår udelukkende ved håndkraft og for at sikre maksimal friskhed i druerne høstes kun i de tidligste morgentimer, hvorefter druerne bringes ind til sortering og videre vinificering. Efter presningen føres mosten til Pirque, hvor Santa Alicias dygtige winemaker, David González, tager over.

Carménère er sæsonens sidst høstede rødvinsdrue - faktisk genopdagede man først druens eksistens i Chile i 1990'erne. Nogle 'Merlot'-sektioner modnedes senere end andre, og da der i det årti gik mode i at DNA-teste alt levende, ja, så fandt man således også ud af, at Carménère-druen, der for længst var gået af mode i Bordeaux, levede videre i bedste velgående i Chile. Her giver de ekstra solskinstimer i vækstsæsonen mulighed for, at druen kan modnes til fulde hvert år.
Vinen besidder Merlot-druens blødhed, men er mere urtepræget og har noter af grøn peber og et særlig krydret karakter, som gør druen til obligatorisk i ethvert chilensk smage-program. Vinen er ikke så ligefrem som Cabernet Sauvignon eller Merlot, men har til gengæld en lidt 'køligere' profil, der gør den velegnet som madledsager.
Nydes lidt under stuetemperatur ved. ca. 17 grader.

Chilean Wine Producer of the Year 'International Wine & Spirit Competition'

« Forrige Tilbage til liste Næste »
Kontakt os
Produced by TypoConsult