ViniPortugal  

Marques de Monistrol Reserva Privada
DO Penedés 2004


Marqués de Monistrol blev grundlagt på resterne af et gammelt kloster tilbage i 1882, og er i dag et af de ældste vinhuse i det catalanske Penedes-distrikt i det nordøstlige Spanien. Det traditionsrige men innovative vinhus er beliggende lidt uden for byen San Sadurni d’Anoia og her dyrkes ca. 450 ha vinmarker, hvorfra druerne hentes til de topmoderne installationer og kældre. Herfra produceres den klassiske catalanske Cava samt bordvine af druer fra egne marker, beliggende i ca. 500 m højde over havets overflade og i læ fra de nærliggende Montserratbjerge.

Marqués de Monistrol Reserva Privada er netop fremstillet af udvalgte Cabernet Sauvignon, Merlot og Tempranillo-druer, som kvitterer for de gunstige dyrkningsbetingelser med godt modningspotentiale. Druesammensætningen er 60% Cabernet, 20% Merlot og 20% Tempranillo, som er modnet på amerikansk eg i 22 måneder, efterfulgt af mindst 18 måneders flaskelagring, inden vinen blev skønnet klar og dernæst frigivet til salg.

Resultatet er en drikkemoden og harmonisk (mad)vin, dybrød i farven med diskrete modningstegn, indbydende og krydret i duften, som afslører den modne frugt og drueidentiteten med mange nuancer. Smagen er afrundet, silkeblød og kombinerer veloplagt vinens aromaer med diskrete og karakteristiske strejf af fadlagringen i en tør stil uden at overdøve vinens frugt og elegance.
« Forrige Tilbage til liste Næste »
Kontakt os
Produced by TypoConsult