ViniPortugal  

Durius Hacienda Zorita
Vino de la Tierra de Castilla Y León 2006


Durius er det latinske navn for Duero-floden, som løber gennem flere af de mest berømte spanske vinområder, så som Ribera del Duero, Toro og Rueda samt Douro-dalen i Portugal, indtil den møder Atlanterhavet ved Porto.

Hacienda Zorita daterer sig tilbage til 1345, hvor det blev bygget af en tidlig orden af Dominikaner-munke. Hacienda’en har gennem tiderne huset mange berømte personligheder, bl.a. Christopher Colombus boede her før afrejsen mod Amerika. De gamle bygninger fremstår i flot stand gennem nænsomme restaureringer, udført af den spanske arkitekt Peridis og tjener i dag primært som lagringskælder for udvalgte Durius vine, men fungerer også som besøgscenter for kunder og turister i området. Hacienda Zorita har også fra 2003 indrettet en del af den storslåede bygning som hotel med tilhørende restaurant. Floden Tormes, som er en biflod til Duero-floden, løber igennem Hacienda’en og flyder nærmest under hotellet!

Markerne og de nye produktionsfaciliteter er anlagt af Carlos Falcó, som er identisk med Marqués de Griñon, og kender man lidt til ham, så ved man, at alt er udført perfektionistisk og gennemtænkt. Det giver pote i slutproduktet med vine, der strutter af sundhed og renhed.
Hacianda Zorita er lavet på 100% Tempranillo fra alluvialt toplag over den granitdominerede undergrund, som eller dominerer. Den fattige jord og den ringe mængde nedbør giver koncentrerede, sunde druer, som i denne vin er oversat til en tæt. saftspændt sag med blide tanniner fra lagringen på franske og amerikanske egefade. Dette giver en behagelig kombination af tætte bærnuancer og fadtoner i form af chokolade og friskristet kaffe. Vinen er fyldig men har en blid, moden tanninstruktur, der yder god modstand til de generøse stege- og grillretter.
Vinen er fremstillet til at kunne nydes ved frigivelse, men den kan også henlægges 5-7 år fra høstårgang.
Den anbefalede serveringstemperatur er ca. 16-17 grader.
« Forrige Tilbage til liste Næste »
Kontakt os
Produced by TypoConsult