| Goya Moscatel Vino Dulce Natural 37,5 cl En lækker specialitet fra Bodegas Camila Castillo, der med rette er berømmet for deres søde vine på Moscatel-druen, som de laver i flere stilarter. Den nærmeste reference til Goya Moscatel er velsagtens en Cream Sherry, men denne sammenligning drages alene for at danne et flygtigt overblik, da vinen er helt sin egen! Goya Moscatel produceres af 100% Moscatel de Gran Menudo, som er lig Muscat Blanc á Petit Grains, som er den fornemste af mange Muscat-kloner. 60 år gamle vinstokke står bag de intense druer, som vinificeres i store, gamle egefade, så vinen får lov til at udvikle sig gennem kontrolleret mikrooxidation. Duft og smag har lige dele muskataroma og lagrede aromaer, som med sine karameliserede og røgede aromaer giver vinen en flot kompleksitet. Sødmen er udtalt og Goya Moscatel vil egne sig godt til mange desserter med nødder og/eller karamel. Nydes ved ca. 10-12° af gode hvidvinsglas. Efter åbning holder vinen sig frisk i flere uger, men med sine 37,5 cl. bliver dette aldrig relevant! |
![]() |
| « Forrige | Tilbage til liste | Næste » |





